Palermo har præsenteret holdets nye cheftræner i form af Bortolo Mutti. Han erstatter dermed Devis Mangia, som blev fyret mandag.
Klubpræsident i Palermo Maurizio Zamparini er en mand, der vil se resultater fra cheftræneren i løbet af kort tid.
Det har hele fem trænerskifter i klubben i denne sæson bevidnet om, da Devis Mangia mandag fik en fyreseddel efter mindre end fire måneder ved roret.
Nu har klubben fundet erstatningen, og her er tale om 57-årige Bortolo Mutti.
Mutti har mere end 20 års erfaring som cheftræner, og han stod senest i spidsen for Bari. Tidligere har han også ledet hold som Napoli og Atalanta.
Palermo er dog ikke nogen ukendt arbejdsgiver for Mutti, eftersom han besad selvsamme post i en sæson for ti år siden.