Næsbys 24-årige angriber Jeppe Hansen træner med OB i dag og vil derefter gennemgå et lægetjek. Det ventes at han bliver præsenteret i morgen.
OB er meget tæt på at forstærke angrebet. I dag er den 24-årige Næsby-angriber Jeppe Hansen med til træning, og en aftale kan være få timer væk.
Klubben meddeler, at han vil gennemgå det obligatoriske lægetjek i dag, mens han ventes præsenteret i morgen på en etårig kontrakt.
Jeppe Hansen blev klubtopscorer i sidste sæson, da han nettede 14 gange. Han har tidligere tørnet ud for FC Fredericia og Otterup.