Officielt: AaB binder reservemålmand

0

AaBAaB og reservemålmand, Carsten Christensen, har forlænget samarbejdet frem til udgangen af 2017.

Carsten Christensen kom i 2011 til AaB fra FC Fredericia, men målmanden har ikke fået mange chancer for at bevise sin kunnen i det nordjyske.

Han har nemlig altid stået i skyggen af Nicolai Larsen, men det har 29-årige Christensen tilsyneladende ikke et problem med. Han har i hvert fald netop forlænget sin kontrakt.

“Selvom jeg selvfølgelig er ærgerrig efter at få mere spilletid på førsteholdet, så siger det næsten sig selv, at når jeg vælger at forlænge min aftale, så er det fordi, jeg har det rigtigt godt i AaB og Aalborg.”

“Jeg føler, at jeg kontinuerligt er blevet en bedre målmand i mine foreløbige fem år i AaB, og det er en fornøjelse at arbejde tæt sammen med både Nicolai, Poul Buus og det øvrige trænerteam i dagligdagen,” siger Carsten Christensen til AaB’s hjemmeside.

AaB-keeperens nye aftale løber frem til udgangen af 2017.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE