Officielt: AaB har fyret cheftræner Lars Friis

0
Officielt: AaB har fyret cheftræner Lars Friis

Foto: Unisport.dk

Efter en skuffende sæsonstart har Superliga-klubben AaB valgt at fyre cheftræner Lars Friis, som kun nåede et halvt år ved roret. Det oplyser klubben torsdag.

I starten af foråret hentede AaB en ny cheftræner ind i form af Lars Friis, der kom til Aalborg-klubben fra Viborg FF.

[YouPlaySinglePlayer video=”2714,4578,451184″ floating=”2″ ap mute]

Men efter blot 22 kampe i spidsen for AaB er den 46-årige cheftræner blevet fyret.

Superliga-klubben oplyser således på sin hjemmeside torsdag morgen, at man har valgt at stoppe samarbejdet med Friis med øjeblikkelig virkning.

Sportschef Inge André Olsen fortæller, at beslutningen ikke kun gør ondt på Lars Friis, men også på ham selv.

“Man skal huske, at en afskedigelse altid er værst for den person, der bliver ramt, men jeg kan ærligt sige, at denne beslutning også gør ondt på mig, for Lars er en fortræffelig mand, som er vellidt i klubben for sin personlighed, der kun indeholder gode menneskelige egenskaber og værdier,” udtaler Inge André Olsen ifølge AaB’s hjemmeside.

Friis endte med seks sejre, fem uafgjorte og 11 nederlag i de 22 kampe, han stod i spidsen for AaB.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE