Officielt: AaB lejer Real Mallorca-spiller

0
Officielt: AaB lejer Real Mallorca-spiller

Foto: Unisport.dk

AaB har været på rov hos spanske Real Mallorca, hvor de har sikret sig en lejeaftale med offensivspilleren Aleksandar Trajkovski.

Aleksandar Trajkovski var i aktion for Nordmakedonien ved sommerens EM-slutrunde.

Nu skal han i aktion i Superligaen, da AaB har lejet den 28-årige offensivspiller i spanske Real Mallorca.

Lejeaftalen gælder i resten af den indeværende sæson.

“Aleksandar Trajkovski er en spiller, vi ikke tidligere i transfervinduet har kunnet komme i nærheden af, men vi har holdt os til, og vi er glade for nu at have fået en aftale på plads,” siger sportschef Inge André Olsen til AaB’s hjemmeside og tilføjer:

“Som type er Aleksandar meget seværdig med sine driblefærdigheder og sit blik for spillet, ligesom han også har stor skudstyrke med sit højreben, og så kan han skabe det uventede.”

“Han han dække alle offensive pladser og bliver dermed et ekstra supplement til vores øvrige dygtige offensive spillere, og generelt er vi meget tilfredse med at have tilføjet Anders Hagelskjær, Louka Prip, Milan Makaric og Aleksandar Trajkovski i dette transfervindue, ligesom Casper Gedsted og Anosike Ementa er kommet op fra AaB Akademiet.”

Trajkovski har spillet for Real Mallorca siden 2019, hvor han er lykkedes med at score et mål og levere to assists i 28 kampe.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE