Officielt: AaB-midtbanetalent forlænger

0

AaBAaB’s 19-årige midtbanespiller, Magnus Christensen, har i dag fået sin kontrakt forlænget med nordjyderne.

AaB og 19-årige Magnus Christensen har i dag tegnet nye papirer på hinanden. Det betyder, at den unge midtbanespiller nu er i klubben frem til sommeren 2020.

Christensen er blevet rykket op i Superliga-truppen i denne sæson, hvor han hidtil har spillet 10 Superliga-kampe, heraf har han været i startopstillingen tre gange.

“Magnus kom til AaB i en ung alder og har siden gennemgået en imponerende udvikling i AaB’s ungdomssystem, indtil han i sommer blev rykket op i Superligatruppen. Her har han i løbet af sit første halve år bevist, at han kan være med på højeste niveau gennem de starter og indhop, som han har haft,” siger sportsdirektør Allan Gaarde til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Som spiller er han en teknisk dygtig midtbanespiller og besidder et godt overblik. Samtidig er han meget rolig på bolden, og han har været hurtig til at tilpasse sig tempoet og niveauet i Alka Superligaen. Vi tror på, at han på sigt kan være med til at føre arven videre fra Rasmus Würtz og Kasper Risgård på den centrale midtbane, hvis han fortsætter sin udvikling i samme tempo.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE