Officielt: AaB skriver med norsk midtbanespiller

0
Officielt: AaB skriver med norsk midtbanespiller

Foto: Unisport.dk

AaB meddeler, at de har skrevet en fireårig kontrakt med den 23-årige norske midtbanespiller Iver Fossum, der skifter til nordjyderne fra Hannover 96.

AaB har i dag hentet nyt blod til den centrale midtbane.

Således meddeler AaB, at de har hentet den 23-årige nordmand Iver Fossum, som har fået en fireårig kontrakt med den nordjyske klub.

Fossum kommer fra tyske Hannover 96, hvor midtbanespilleren blandt andet nåede at spille 37 Bundesliga-kampe, hvilket glæder AaB’s sportsdirektør Allan Gaarde.

“Iver Fossum er en tovejsspiller med internationalt snit, og alene det at han har spillet mange kampe i en europæisk Top 5-liga, vidner om stor kvalitet,” siger Gaarde til AaB’s hjemmeside og fortsætter:

“Som type er Iver teknisk dygtig og har god spilforståelse og stor løbekapacitet, og han kan dække både 8’er- og 6’er-postionen, ligesom han på det norske landshold senest har optrådt på kanten.”

Fossum har optrådt 12 gange for Norges A-landshold.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE