
Foto: Unisport.dk
AaB har, ligesom FC København og Brøndby IF, nu også valgt at gå ned i løn blandt klubbens spillere og ledere.
De har accepteret en betydelig lønnedgang for maj måned, oplyser klubben, uden at præcisere hvor meget.
“Vi er i en situation, hvor vi som klub har en vis robusthed, og vi skal nok klare os igennem, men det er logisk, at i denne ekstreme tid er alle bidrag til fællesskabet meget velkomne,” siger AaB-direktør Thomas Bælum til klubbens hjemmeside og tilføjer:
“Vi synes i den forbindelse, at det er et stærkt signal, at spillere og ledelse på denne måde viser opbakning, og det er jeg på vegne af AaB meget taknemmelig for.”
“Den samlede beløbsstørrelse er betragtelig, men vi har valgt at lade niveauet blive mellem parterne, da vi ikke ønsker at blive genstand for en sammenligning på dette parameter.”
AaB har stadig hjemsendt en stor del af klubbens administrative medarbejdere med lønkompensation.