AC Milan har i dag lejet den colombianske forsvarer, Pablo Armero, hos ligarivalerne Udinese. Aftalen gælder hele næste sæson.
AC Milan kunne, efter præsentationen af keeperen Diego Lopez, annoncere at man forstærker forsvarskæden.
Milaneserne har i dag lejet den 27-årige forsvarer, Pablo Armero. Han er hentet hos ligarivalerne Udinese på en lejekontrakt, der gælder hele næste sæson.
Han var senest udlejet til West Ham i sidste halvsæson, hvor han blot opnåede fem kampe i Premier League.