AGF har fredag aften sikret sig papirer på forsvarsspilleren Frederik Tingager, der hentes på en fri transfer.
AGF har i dag præsenteret en defensiv forstærkning i form af forsvarsspilleren Frederik Tingager, som hentes på en fri transfer.
Tingager har senest spillet i tyske Eintracht Braunschweig, hvor han fik ophævet sin kontrakt tilbage i december måned.
AGF har skrevet under på en aftale med 25-årige Tingager, som gælder frem til 2021.
“Vi kender Frederik fra hans tid Superligaen, hvor han virkelig brændte igennem for OB og velfortjent fik muligheden i Tyskland. Frederik er en duelstærk spiller og til trods for sin højde er han både mobil og dygtig med bolden,” siger sportschef Peter Christiansen til klubbens hjemmeside og fortsætter:
“Samtidig er han en hårdtarbejdende spiller, der ikke slår op i banen, når han møder modgang – så han har hele pakken til at være en god forsvarsspiller i AGF.”