Vejle Boldklub har styrket holdets defensiv med den georgiske forsvarsspiller, Luka Latsabidze, der er lejet i Shakhtar Donetsk.
Vejle Boldklub har på Deadline Day snuppet en forstærkning til defensiven.
Valget er faldet på den 21-årige, georgiske forsvarsspiller, Luka Latsabidze.
Latsabidze er blevet lejet i Shakhtar Donetsk.
“Luka Latsabidze er en ung defensivspiller, der kommer til at forstærke konkurrencesituationen på de centrale positioner i bagkæden,” siger sportsdirektør Mikkel Hemmersam til klubbens hjemmeside og tilføjer:
“I Latsabidze har vi lejet en dygtig duelspiller, som forsvarer godt både højt og lavt i banen, og som trods sin unge alder har flere sæsoners seniorerfaring.”
“Han er godt skolet taktisk i nogle stærke udviklingsmiljøer i både georgisk fodbold og i Shakhtar Donetsk. Og så har han spillet fast på et talentfuldt georgiske ungdomslandshold, hvor han tilmed er anfører.”
“I løbet af foråret har både vi og Luka muligheden for at se hinanden an med henblik på et mere permanent samarbejde.”
“Vi er glade for, at Luka Latsabidze ser Vejle Boldklub som en god mulighed for at udvikle sig på den korte bane, og på vegne af alle i Vejle Boldklub byder jeg ham velkommen til Nørreskoven.”