Officielt: AGF-forsvarstalent til Horsens

0
Officielt: AGF-forsvarstalent til Horsens

Foto: Shutterstock

AGF udlejer den 20-årige forsvarsspiller, Mikkel Lassen, til AC Horsens. Aftalen gælder frem til nytår. Horsens har sikret sig en købsoption.

AGF siger farvel til den 20-årige forsvarer, Mikkel Lassen, som skifter til AC Horsens på en lejeaftale.

Den unge back vil være udlejet til Horsens frem til nytår. Den gule fare har dog sikret sig en købsoption i aftalen.

“Mikkel er en ung spiller, der har fået en god fodboldopdragelse i AGF, og i foråret viste han sine kvaliteter på seniorniveau, da han høstede værdifuld erfaring i Skive,” siger sports- og talentchef i AC Horsens Niels Erik Søndergård til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Han dækker en position, hvor vi efter Rune Frantsens afgang ikke antalsmæssigt har så mange spillere, og han kommer med så gode kompetencer, at han uden tvivl vil være med til at øge konkurrencen i truppen.”

Lassens kontrakt med AGF gælder til 2024. Han har indtil nu spillet tre førsteholdskampe for Aarhus-klubben.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE