Officielt: AGF har taget afsked med Uwe Rösler

0
Officielt: AGF har taget afsked med Uwe Rösler

Foto: Shutterstock

Superliga-klubben AGF har valgt at tage afsked med cheftræner Uwe Rösler, efter holdet fik en skuffende slutning på sæsonen. Det meddeler AGF lørdag.

AGF skal have ny cheftræner.

Klubben meddeler således på deres hjemmeside lørdag, at man har valgt at tage afsked med 56-årige Uwe Rösler.

Fodbolddirektør Carsten V. Jensen sætter ord på beslutningen.

“Vi har sammen med Uwe evalueret udviklingen i sin helhed, og vi er nået frem til, at energien er opbrugt, og der er brug for fornyelse,” udtaler han til agf.dk og fortsætter:

“Det har ikke isoleret set noget at gøre med resultaterne i mesterskabsspillet, men med en samlet vurdering af, at det har været intenst og krævende for alle i organisationen at flytte AGF så markant, som Uwe har gjort det i sin tid i klubben,” siger AGF-bossen.

Hovedpersonen selv takker for sin tid i klubben.

“Efter tre meget intense og givtige sæsoner er min tid som AGF-træner forbi,” siger Rösler og tilføjer:

“I den anledning vil jeg først og fremmest takke spillerne, staben, klubbens ledelse og bestyrelse for den tillid og det samarbejde, vi har delt på denne rejse,” lyder det blandt andet fra tyskeren.

Uwe Rösler nåede tre sæsoner ved roret i AGF.

Officielt: Højbjerg-skifte bliver permanent
Officielt: Real Madrid-spiller færdig efter ti år

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE