
Foto: AGF
Sidste sommer byttede Adama Guira en tilværelse som profil i SønderjyskE ud med et eventyr i RC Lens, men opholdet i Frankrig blev ikke en succes for midtbanebanen.
For nylig blev hans kontrakt ophævet efter blot syv kampe for klubben i den næstbedste franske fodboldrække i sidste sæson, og det har AGF nu har udnyttet til at lave en treårig aftale med 29-årige Guira.
“Med Adama får vi en duel- og løbestærk spiller på den centrale midtbane. En spiller, der er dygtig i presspillet, erobrer mange bolde og har den motor, der skal til. Han er både fair og ærlig i sin spillestil, men det er en spiller, som vores modstandere kommer til at slå sig på,” udtaler AGF-sportschef Peter “PC” Christiansen til klubbens hjemmeside.
Adama Guira står noteret for 10 landskampe for Burkina Faso. Han nåede i sine tre år i SønderjyskE at spille 110 kampe.