
Foto: FC Barcelona
Paco Alcácer er officielt FC Barcelona-spiller. Han har i dag bestået lægetjekket og underskrevet en femårig kontrakt med catalanerne.
Rygtet har floreret længe på transferbørsen – nu er handlen officiel: FC Barcelona har sikret sig Valencia-angriberen, Paco Alcácer, på en femårig kontrakt.
Det har den spanske storklub netop meddelt på deres hjemmeside, hvor de envidere skriver, at købsprisen lander på cirka 225 millioner kroner – ét beløb, der kan stige med omtrent 15 millioner kroner grundet bonusser.
23-årige Paco Alcácers frikøbsklausul lyder på 744 millioner kroner. Han er FC Barcelonas sjette signing denne sommer.