Officielt: Alisson er klar for Liverpool

0
Liverpool FC har købt AS Romas brasilianske landsholdsmålmand, Alisson Becker. Der er tale om verdens dyreste målmandshandel.

Brasiliens førstevalg på målmandsposten, Alisson Becker, skifter nu klub. Han forlader AS Roma til fordel for Liverpool FC, der efter sigende har lagt et rekordstort beløb for keeperen.

Ifølge Transfermarkt.de, så lyder transfersummen på 62,5 millioner euro, hvilket svarer til cirka 466 millioner kroner. Det er rekord for en målmandshandel.

25-årige Becker har skrevet under på kontrakt, der gælder til sommeren 2024.

“Dette er et kæmpe skridt i mit liv og i min fodboldkarriere. I kan være helt sikre på, at jeg kommer til at give alt, hvad jeg indeholder,” fortæller Alisson Becker til Liverpools hjemmeside.

Becker nåede at passe stængerne for AS Roma i to år, efter at han kom til klubben fra brasilianske Internacional tilbage i sommeren 2016.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE