
Foto: Shutterstock
Alvaro Morata fik i dag sin fodboldfremtid på plads. Atletico Madrid kunne nemlig oplyse, at deres lejeaftale med Chelsea FC er kommet på plads.
Det betyder, at Atletico lejer 26-årige Morata frem til sommeren 2020.
“Jeg er meget glad og stolt over at være her. Jeg kan ikke vente med at træne, spille og være sammen med holdkammeraterne,” siger Morata til klubbens hjemmeside.
Alvaro Morata har en fortid på ungdomsakademiet i Atletico Madrid, mens han siden hen også har spillet for Real Madrid og Juventus, inden han skiftede til Chelsea i sommeren 2017.
Foruden at skulle betale Moratas løn, så har Atletico også betalt 10,4 millioner euro (ca. 78 mio. kroner) som en del af lejeaftalen.