Officielt: André Rømer forlader Randers FC

0

Officielt: André Rømer forlader Randers FCDen 27-årige Randers FC-midtbanespiller André Rømer forlader Superliga-klubben til fordel for Elfsborg, der henter ham på en fireårig kontrakt. 

Superliga-klubben Randers FC har solgt den rutinerede midtbanemand André Rømer, der skifter til Elfsborg på en aftale, der gælder i fire år.

Det bekræfter Randers på deres hjemmeside, hvor det også fremgår, at Rømer først skifter i slutningen af februar, hvorfor han vil kunne spille kampe for klubben indtil da.

“André har været en vigtig del af vores hold både på og uden for banen, og han har været en virkelig god spiller for Randers FC. Men det er også en god transfer for os, så det er en handel, der giver mening for alle parter,” udtaler klubbens direktør, Søren Pedersen, til deres hjemmeside og uddyber:

“Derudover er det endnu et godt eksempel på, at Randers FC er et godt sted at være og et godt springbræt til at komme videre også selvom man ikke er helt ung, men skal have genstartet karrieren,” lyder det fra direktøren, der også understreger, at man vil finde en konkurrencedygtig erstatning.

Rømer har spillet 84 gange for Rander FC med 11 mål og 10 assists til følge.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE