Officielt: Aron Johannsson på plads i Werder Bremen

0
Foto: Werder Bremen

Foto: Werder Bremen

Werder Bremen meddeler, at de har sikret sig den forhenværende AGF-bomber, Aron Johannsson, på en fireårig kontrakt.

AZ Alkmaar bekræftede tirsdag, at de var nået til enighed med Werder Bremen om en pris på Aron Johannsson, og nu er den forhenværende AGF-bomber så på plads i Bundesliga-klubben.

Således har Werder Bremen netop præsenteret den 24-årige amerikanske landsholdsspiller på en fireårig kontrakt.

I samme ombæring har AGF’s direktør, Jakob Nielsen, meldt ud, at en del af transfersummen, hvilken lyder på cirka 35 millioner kroner, mellem Werder og AZ tilfalder århusianerne.

De Hvide sikrede sig nemlig en videresalgsklausul på Aron Johannsson, da han i sin tid skiftede til Holland, hvorfor AGF menes at hente i omegnen af 3 millioner kroner på skiftet.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE