Officielt: Arsenal har købt Lacazette

0
Olympique Lyons angrebsprofil, 26-årige Alexandre Lacazette, skifter til Arsenal på en femårig kontrakt.

Arsenal og Lyons angrebsprofil, Alexandre Lacazette, har flirtet ihærdigt denne sommer, og i dag fik parterne så endelig papirer på hinanden.

Lacazette har sat sin underskrift på en femårig kontrakt med London-klubben ifølge flere medier.

“Vi er meget glade for at Alexandre er blevet en del af holdet. Han har vist over adskillelige år, at han kan score mål og er en meget effektiv afslutter. Ligesom han besidder interessante tekniske færdigheder og en stærk karakter. Så han er en fyr, som er en fantastisk tilføjelse til os og en, der vil hjælpe os til at udfordre på det øverste niveau i denne sæson,” fortæller Arsenals manager Arsené Wenger til klubbens hjemmeside.

Den 26-årige franskmand har scoret 76 mål i 95 ligakampe for Lyon gennem de seneste tre sæsoner.

Ifølge BBC betaler Arsenal 53 millioner euro (394 millioner kroner) for franskmanden, og dette beløb kan stige til 60 millioner euro (446 millioner kroner) alt efter præstationer. Det vil dermed være klubbens dyreste signing i historien.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE