FC Barcelona har mandag aften bekræftet, at man henter brasilianske Arthur fra Gremio i hjemlandet. Aftalen er seksårig.
FC Barcelona har i dag købt Arthur fri af sin kontrakt med brasilianske Gremio.
Den 21-årige midtbanspiller har skrevet under på en seksårig kontrakt med Barca.
Catalanerne betaler godt 200 millioner kroner plus en række bonusser, der løbende kan blive udløst.
Arthur har endnu til gode at få debut for Brasiliens A-landshold, men han står noteret for 70 kampe for Gremio.