35-årige Ashley Cole skal se sig om efter en ny klub, efter han og AS Roma er blevet enige om at ophæve samarbejdet før tid.
Ashley Cole kom til Roma i sommeren 2014, og i sin første sæson i Serie A fik han 11 kampe for hovedstadsklubben.
Det seneste halve har den 35-årige back dog end ikke været registreret for italienerne, hvorfor Roma og Cole har valgt at stoppe samarbejdet nu, et halvt år før tid.
Hvad fremtiden bringer for den tidligere Chelsea- og Arsenal-spiller vides endnu ikke, men på det seneste er han blevet rygtet tæt på et skifte til MLS og LA Galaxy.