Den danske landsholdsback Joakim Mæhle skifter til Atalanta med virkning fra årsskiftet. Det oplyser hans nuværende klub Genk på deres hjemmeside.
I sommer var et skifte til den franske Ligue 1 og Marseille meget tæt på at komme på plads, men det endte med at ryge i vasken til stor utilfredshed for 23-årige Joakim Mæhle.
Det sker dog ikke i dette transfervindue, hvor det nu er blevet officielt, at danskeren skifter til Atalanta. Det skriver Genk på klubbens hjemmeside.
Hos den belgiske storklub nåede Mæhle at spille hele 130 kampe, hvor han scorede seks mål og stod for 22 assists.
Hos Atalanta kan den lovende back se frem til at møde mægtige Real Madrid i ottendedelsfinalen af Champions League til foråret.
Joakim Mæhle har en fortid i AaB, hvor han kom op gennem ungdomsrækkerne og endte på Superliga-klubbens førstehold, før han skiftede til Genk tilbage i 2017.