FC Barcelonas præsident, Sandro Rosell, har i dag trukket sig med øjeblikkelig virkning. Det meddeler Barca torsdag aften.
FC Barcelonas nu afgåede præsident, Sandro Rosell, stoppede i dag på posten.
Det er efter sigende Neymar-handlen, som har gjort, at Rosell har set sig nødsaget til at gå af.
Barca købte i sommer Neymar af brasilianske Santos. Dengang forlød det, at catalanerne lagde 430 millioner kroner på bordet for stjernefrøet.
Men efterfølgende er det blevet afsløret, at Barcelona betalte langt mere, men det valgte præsidenten helt bevidst at undlade at fortælle.
Det har skabt en del uro omkring Rosell, og derfor så han altså ingen anden udvej end at trække sig fra porten med øjeblikkelig virkning.
FC Barcelonas vicepræsident, Josep Maria Bertomeu, overtager sædet frem til afslutning på valgperioden i 2016.