Officielt: Barca forlænger med to talenter

0

FC BarcelonaFC Barcelona har i dag forlænget kontrakterne med 19-årige Munir El Haddadi og 21-årige Sergi Samper.

FC Barcelona har brugt tirsdagen på at tegne nye aftaler med to af klubbens talenter.

Det drejer sig om den 19-årige angriber, Munir El Haddadi, som har skrevet under på en ny aftale, der gælder frem til sommeren 2019.

Derudover er han blevet udstyret med en ny frikøbsklausul, der lyder på omkring 450 millioner kroner.

I sidste sæson spillede han 26 kampe med otte mål og syv assists til følge.

Catalanerne har også forlænget med den 21-årige midtbanespiller Sergi Samper. Han har ligeledes skrevet en kontrakt frem til 2019 med en option på yderligere en sæson.

Hans nye frikøbsklausul lyder på cirka 375 millioner kroner. Han har hidtil spillet 11 officielle kampe for førsteholdet.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE