Officielt: Barca snupper 16-årig englænder

0
Officielt: Barca snupper 16-årig englænder

Foto: shutterstock.com

FC Barcelona meddeler, at de har vundet kampen om det kun 16-årige stortalent Louie Barry, der skifter til den spanske storklub fra West Bromwich.

Et af Englands største talenter skifter til FC Barcelona.

Der er tale om den kun 16-årige offensivspiller Louie Barry, der indtil i dag var at finde hos West Bromwich. Men nu meddeler Barcelona, at de har skrevet en treårig kontrakt med stortalentet.

Der har angiveligt været stor kamp om Barrys underskrift. Blandt andet har den franske storklub Paris Saint-Germain også været inde i billedet til at snuppe teenageren.

Barry, der har optrådt ni gange for det engelske U16-landshold, bliver i starten en del af Barcelonas ungdomshold.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE