Officielt: Bayern lejer Real Madrid-back

0
Officielt: Bayern lejer Real Madrid-back

Foto: Shutterstock

Bayern München har tegnet en lejeaftale med Real Madrids højreback, Alvaro Odriozola. Den gælder for resten af sæsonen.

Real Madrids højreback, Alvaro Odriozola, vil spille i den tyske storklub Bayern München i resten af indeværende sæson.

Det står klart, efter at parterne er blevet enige om en lejeaftale. Bayern har ingen købsoption i lejeaftalen, men de betaler hans fulde løn i perioden.

24-årige Odriozola har spillet fem kampe i denne sæson. I sidste sæson spillede han 22 kampe, da førstevalget på højrebacken, Daniel Carvajal, var skadet flere gange i løbet af sæsonen.

Det efterlader Real Madrid uden en decideret højreback som backup for Carvajal i truppen, men spillere som Nacho, Lucas Vázquez og Militao vil kunne træde til om nødvendigt.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE