Bayern München har i dag købt ind hos rivalerne Stuttgart. Det drejer sig om den franske forsvarsspiller Benjamin Pavard.
Den franske forsvarsspiller Benjamin Pavard er solgt til Bayern München af deres ligarivaler Stuttgart.
Pavard skifter dog først den 1. juli 2019, hvor han bliver udstyret med en femårig kontrakt.
22-årige Benjamin Pavard kan både anvendes i midterforsvaret samt på højreback-positionen.
Siden sommeren 2016 har han spillet i Stuttgart. Han var også fast mand for Frankrig under VM i Rusland, hvor han også scorede et flot langskudsmål, som senere blev kåret til VM’s bedste mål i en FIFA-afstemning.