Arsenals spanske back, Hector Bellerin, kunne fredag forlænge sin kontrakt med London-klubben. Den nye aftale løber i fem år.
20-årige Hector Bellerin fik sit store gennembrud for Arsenal FC i sidste sæson. Backen opnåede 28 kampe, hvor han tilmed fik scoret to mål.
Spanieren har leveret så solidt, at klubben fredag kunne annoncere, at parterne har forlænget samarbejdet, så aftalen løber i de næste fem år.
“Han har gjort kæmpestore fremskridt. Hvis du for et år siden havde spurgt mig om Bellerin ville være fast spiller i klubben, havde jeg ikke kunnet garantere det. Men han har formået at opnå det,” fortæller manager Arsené Wenger til klubbens hjemmeside og uddyber:
“Han er en meget seriøs og moden fyr. Jeg mødte ham da han var 15 år, og dengang kunne jeg øjeblikkeligt se, at han var noget specielt. Hans sult, hans dedikation og hans modenhed. Han var meget moden meget tidligt.”
20-årige Bellerin blev hentet til Arsenal i 2011, da han kom fra FC Barcelonas ungdomsakademi. I mellem tiden har han også været udlejet til Watford.