Officielt: Benfica henter danske Alexander Bah

0

Officielt: Benfica henter danske Alexander BahDen portugisiske storklub Benfica har været kædet sammen med danske Alexander Bah, og tirsdag aften er højrebacken blevet præsenteret i klubben.

Der har længe været meldinger om, at den danske landsholdsbobler Alexander Bah var på blokken i Benfica, som skal spille om kvalifikation til Champions League i næste sæson.

Og tirsdag aften er skiftet så blevet officielt, og 24-årige Bah er blevet præsenteret som ny Benfica-spiller.

Det bekræfter klubben på sin hjemmeside, hvor det dog ikke fremgår, hvor meget man har betalt for højrebacken.

Alexander Bah har en fortid i Superliga-klubben SønderjyskE, hvor han tørnede ud fra sommeren 2018 til januar 2021.

Herfra blev han solgt til den tjekkiske topklub Slavia Prag, hvor han har været en stor profil i den netop afsluttede sæson.

Danskeren nåede samlet set at optræde 67 gange for Slavia Prag, hvor han kvitterede med syv scoringer og 14 assists.

Alexander Bah står noteret for tre landskampe for Danmark med et mål til følge.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE