
Foto: AFC Bournemouth
Nathan Ake var i sidste sæson udlånt fra Chelsea til Bournemouth, men den 22-årige forsvarsspiller fik kun en halvsæson på den engelske sydkyst.
I vinter blev han nemlig kaldt hjem til London, hvor han i løbet af foråret spillede fem kampe – to af dem i Premier League.
Nu forlader Nathan Ake dog Chelsea permanent til fordel for netop Bournemouth, der har betalt en rekordsum for hollænderen. Det oplyser The Cherries.
Ifølge flere engelske medier har Eddie Howe og co. måtte punge ud med cirka 180 millioner kroner for Nathan Ake, der står noteret for 2 A-landskampe for Holland.