
Foto: Shutterstock
Bournemouth har været i markedet efter erstatningen for Dominic Solanke.
Solanke blev i sidste uge solgt til ligarivalerne Tottenham Hotspur.
Ham har man nu fundet i FC Porto, hvor man fredag har købt den brasilianske angriber Evanilson.
Der er tale om en transferrekord i Bournemouth-regi, eftersom at de har betalt 47 millioner euro, svarende til cirka 350 millioner kroner for ham.
Dermed er han det dyreste spillerindkøb i klubbens historie.
FC Porto oplyser, at man er garanteret de 37 millioner euro, mens de resterende 10 millioner euro består af diverse bonusser.
Portugiserne tilføjer, at man har sikret sig en videresalgsklausul på 10 procent i aftalen.
24-årige Evanilsons fulde navn er Francisco Evanilson de Lima Barbosa.
Han nåede at spille 154 kampe, score 60 mål og levere 21 assists for FC Porto.
Evanilson kom til FC Porto fra brasilianske Tombense i september måned 2020 for 8,8 millioner euro.