
Foto: Leganes
Martin Braithwaite er fortid i Middlesbrough, da han fortsætter karrieren i spanske Leganes, som han også var udlejet til i sidste sæson.
Landsholdsspilleren var udlejet til La Liga-klubben i foråret, hvor han hurtigt udviklede sig til en profil med scoringer mod både Real Madrid og FC Barcelona.
28-årige Braithwaite har signeret en kontrakt, der løber frem til sommeren 2023.
Danskeren skiftede til engelske Middlesbrough i 2017 fra Bordeaux, hvor han i alt nåede 40 kampe for klubben.
Transfersummen lyder angiveligt på knap 40 millioner kroner.