
Foto: Manchester City
Manchester City har torsdag eftermiddag meddelt, at har de købt keeperen Claudio Bravo i FC Barcelona.
Den 33-årige landsholdsmålmand, Claudio Bravo, har været sat i forbindelse med et skifte væk fra FC Barcelona i de seneste uger.
I eftermiddag kunne Manchester City så meddele, at de har skrevet en kontrakt med Bravo.
Den chilenske målmand har underskrevet en fireårig kontrakt med klubben.
“Jeg er meget stolt over at komme til Manchester City. Jeg ved at klubben er i gang med at opbygge noget specielt, og jeg håber, at jeg kan være en del af mange succeser over de næste år,” fortæller Claudio Bravo til klubbens hjemmeside og uddyber:
“Jeg har fulgt Citys proces i de seneste år, og jeg kender nogle af mine nye holdkammerater fra Copa America-turneringen.”
“Det er ikke nemt, at forlade en klub som FC Barcelona, hvor jeg havde to fantastiske år, men muligheden for at arbejde sammen med Pep Guardiola, var for god til at afslå.”
Siden sin ankomst til FC Barcelona i 2014, nåede han at stå 75 kampe for catalanerne. Han kom også på sæsonens hold i La Liga i sæsonen 2014/2015.
Bravo har stået 106 landskampe for Chile, hvor han desuden også er anfører.