Officielt: Brøndby forlænger med hummel

0

Brøndby IFBrøndby IF har i dag forlænget samarbejdet med den danske tøjsponsor, hummel. Samarbejdet løber nu frem til sommeren 2022.

Brøndby og hummel har sammenlagt samarbejdet i 20 år, når den nye kontrakt mellem parterne løber ud.

I dag valgte de nemlig at forlænge tøjsponsor-samarbejdet, så det nu løber helt frem til sommeren 2022.

“Den nye aftale med hummel er historisk stor og passer som fod i hose med vores strategi 6.4, da den understøtter vores strategiske fokus i samarbejdet med vores partnere. I det nye partnerskab kommer vi sammen med eksperter fra hummel til at arbejde endnu tættere sammen om innovation og produktudvikling af trænings- og spillertøj, der skal understøtte vores strategi om presfodbold og øget digitalisering,” fortæller klubbens kommercielle direktør Henrik Reichel Bartholdy til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Dette betyder, at det ikke blot økonomisk, men også strategisk, er en historisk vigtig aftale for os.”

Hummel vendte tilbage som tøjsponsor for Brøndby i 2012. Tidligere var de også tøjsponsor i perioden 1986 til 1996.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE