Officielt: Brøndby har købt Håkon Evjen

0
Brøndby IF

Foto: Unisport

Brøndby IF har tirsdag annonceret tilgangen af Håkon Evjen. Han er blevet købt fri af kontrakten med AZ Alkmaar.

Brøndby IF’s første transfer i dette transfervindue er på plads.

Klubben har sikret sig den 22-årige midtbanespiller, Håkon Evjen. Han er blevet købt fri af kontrakten med AZ Alkmaar.

Transfersummen lyder angiveligt på omkring 12 millioner kroner.

Evjen har skrevet under på en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2027.

“Håkon spiller først og fremmest med stor intensitet både med og uden bold,” siger fodbolddirektør Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Vi har et godt kendskab til Håkon, men også fulgt med over de seneste transfervinduer med stor interesse, da vi anser ham for at være en dygtig spiller, som med sit dynamiske spil og store energi i alle spillets faser vil passe rigtig godt ind hos os.”

“Kombineret med fart, udholdenhed og gode tekniske evner, gør, at han passer godt ind i et hold, der ønsker at spille hurtigt og dominere spillet.”

“Håkon blev for et par sæsoner siden i en relativ ung alder kåret til årets spiller i den norske Eliteserie og lavede derefter et rekordskifte til hollandsk fodbold.”

“Efter et par sæsoner i hollandsk fodbold har vi nu fået muligheden for at tilknytte Håkon, og det er vi rigtig glade for.”

Officielt: Nicklas Helenius tilbage til AaB
Avis: Manchester United kan miste Garnacho

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE