Officielt: Brøndby har præsenteret ny cheftræner

0
Brøndby IF

Foto: Unisport

Brøndby IF Har præsenteret 49-årige Jesper Sørensen som ny cheftræner, og han har skrevet under på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2025.

Jesper Sørensen er netop blevet præsenteret som den nye cheftræner i Superliga-klubben Brøndby.

Det meddeler klubben på sin hjemmeside mandag.

Her oplyses det, at de to parter er blevet enige om en kontrakt, der løber frem til sommeren 2025.

Tilgangen glæder fodbolddirektør Carsten V. Jensen, der takker DBU for en god dialog.

“Vi er meget glade for, at vi i dag kan præsentere Jesper Sørensen som ny cheftræner i Brøndby IF, og vi vil i samme moment gerne takke DBU for en konstruktiv dialog i den forbindelse,” siger han ifølge klubbens hjemmeside.

Også hovedpersonen selv er glad for sit nye job, og han takker DBU.

“Da muligheden for at blive cheftræner i Brøndby opstod, var det en mulighed, jeg gerne ville opsøge, og i den forbindelse vil jeg gerne takke DBU for at give mig lov til det. Jeg vil også gerne takke alle spillerne, staben og folkene i DBU for den gode tid,” udtaler Jesper Sørensen ifølge DBU’s hjemmeside.

Brøndby ligger på 10. pladsen i Superligaen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE