Officielt: Brøndby har solgt Maxsø

0
Officielt: Brøndby har solgt Maxsø

Foto: Shutterstock

Brøndby IF har fredag aften solgt forsvarsprofilen Andreas Maxsø til den amerikanske MLS-klub Colorado Rapids.

Brøndby IF’s forsvarsprofilen Andreas Maxsø er fredag blevet solgt.

Hans nye klub er MLS-klubben Colorado Rapids, der altså spiller i den bedste række i USA.

Maxsø har skrevet under på en treårig kontrakt med klubben.

“Andreas Maxsø spillede det meste af sin ungdom i Brøndby IF, så da han valgte at løse sig selv fra sin udenlandske klub tilbage i 2019, der valgte han at komme tilbage til Brøndby IF,” fortæller fodbolddirektør Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Som den naturlige leder, han er, blev han hurtigt truppens anfører og har siden da vist, hvilken klasse spiller han er, både på og udenfor banen.”

“Da Andreas kom tilbage til os i efteråret 2019, havde ingen af os forventet, at han skulle være her i over tre år. Vi gav dengang hinanden håndslag på, at når den rette mulighed opstod, så ville vi som klub ikke stå i vejen.”

“At vi så har kunne nyde godt af Andreas’ evner i tre år har blot været fantastisk, og det er fuldt fortjent, at han nu har fået en spændende mulighed i MLS, som han ønsker at forfølge.”

“Vi ønsker Andreas al mulig held og lykke i MLS og takker ham i den forbindelse for en altid forbilledlig indsats.”

Den 28-årige forsvarer nåede at spille 120 kampe for Brøndby, siden han skiftede til klubben i 2019 og udviklede sig til en nøglespiller.

Maxsø: Har gennemgået stor udvikling

“Jeg spillede i Brøndby IF som ung og vendte så tilbage som senior for tre år siden. Det har været tre fantastiske år, hvor jeg udviklet mig meget, både mit eget spil på banen, men også udenfor banen,” siger Maxsø til Brøndbys hjemmeside og uddyber:

“Jeg er stolt over at have stået i spidsen for et hold, der genvandt mesterskabet, ligesom jeg er stolt over at have spillet mig tæt på landsholdet.”

“Nu er muligheden i MLS så opstået, og det glæder jeg mig til at prøve af, da jeg har hørt rigtig meget godt om ligaen og livet udenfor banen.”

“Sidst, men ikke mindst, så vil jeg gerne takke alle klubbens fans for opbakningen til mig og holdet gennem de seneste tre år, det har virkelig været fantastisk for mig at opleve.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE