
Foto: Unisport
Brøndby har forstærket defensiven med den 29-årige tyske forsvarsspiller Björn Kopplin, der skifter på en fri transfer fra Hobro.
Kopplin kan spille back i begge sider af forsvaret.
“Vi har sat os selv nogle meget klare økonomiske rammer i strategi 6.4, og det betyder, at vi vejer hver en krone og øre, der går ind og ud af klubben – også når det gælder transfers,” siger Brøndbys sportsdirektør Troels Bech til klubbens hjemmeside og uddyber:
“Vi tager os derfor god tid og er meget grundige i de spillere, vi kigger på, og derfor glæder vi os over, at vi er lykkedes med at få en så ombejlet og erfaren spiller som Björn på en fri transfer.”
“Nu ønsker vi Björn held og lykke med de resterende og afgørende kampe for Hobro IK, hvor han kommer til at spille en afgørende rolle, og så glæder vi os til at byde ham velkommen til Vestegnen, når den nye sæson begynder.”
Kopplin har signeret en toårig kontrakt med Brøndby.