Officielt: Brøndby køber U21-landsholdsspiller

0

Brøndby IFBrøndby har i dag købt den norske U21-landsholdsspiller, Elba Rashani, i norske Odd Grenland. Han har fået en fireårig kontrakt i BIF.

Brøndby tog afsked med offensivspilleren Quincy Antipas i lørdags, da han skiftede til Hobro.

I dag har klubben så hentet hans erstatning. Der er tale om Odd Grenlands norske offensivspiller, Elba Rashani, som også var jagtet af FC Nordsjælland.

21-årige Rashani har skrevet under på en fireårig kontrakt med Brøndby.

“Elbasan Rashani er en dygtig kantspiller, som vi længe har haft et godt øje til. Han har speed, teknik og er dygtig til at udfordre, og desuden er han fortsat ung og har et stort videreudviklingspotentiale,” siger Per Rud til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Det sidste halve år har vi kunne se, at han virkelig har lagt på sit spil og er begyndt at få mere udbytte af sine aktioner i form af blandt andet mål og assists. Da vi var inde i den sidste fase af scoutingen på Fredrik Semb, så vi Elbasan i kamp endnu en gang og blev bekræftet i, at han er rigtig spændende og værd at få til klubben.”

Rashani spiller også på det norske U21-landshold. Han får trøje nummer 14 i Brøndby, og han deltog allerede i dagens træning.

Odd Grenland: Umuligt at afvise Brøndby

Odds direktør, Einar Håndlykken, forklarer, at det var umuligt at takke nej til et salg, da Brøndby meldte sig på banen.

“Salget er så stort, at det var umuligt at takke nej. Elba ønskede ikke at skrive en ny kontrakt med Odd, og derfor ville han være tabt for klubben om fire måneder uanset hvad. Nu får Elba de nye udfordringer, han har ønsket sig, og vi får gode penge for ham. Dette gør også, at vi åbner for muligheden for at forstærke holdet, siger Einar Håndlykken til klubbens hjemmeside.

Rashani nåede at spille 69 kampe og score syv mål for Odd Grenland.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE