Officielt: Brøndby ophæver Kalmar-lejeaftale

0

Officielt: Brøndby ophæver Kalmar-lejeaftaleBrøndby har ophævet lejekontrakten med Zsolt Kalmar, selvom han havde næsten et år tilbage af sin aftale med klubben.

Brøndby sikrede sig midtbanespilleren Zsolt Kalmar på en lejekontrakt tilbage i januar måned.

Aftalen med RB Leipzig lød på at kontrakten skulle løbe frem til næste sommer, men i dag oplyser Brøndby, at ungareren har fået sin lejekontrakt ophævet næsten et år før planlagt.

“Af forskellige årsager er det ikke lykkedes for Zsolt Kalmár at bide sig fast på et Brøndby-mandskab, hvor der er hård kamp om pladserne på midtbanen,” siger sportsdirektør Troels Bech til Brøndbys hjemmeside og uddyber:

“Derfor er vi i samarbejde med både RB Leipzig og Zsolt selv blevet enige om, at det bedste for alle parter ville være, hvis Zsolt kunne få en større garanti for spilletid andetsteds, og derfor skifter han nu til DAC i Slovakiet.”

22-årige Kalmar nåede at spille 19 kampe og score to mål for Brøndby.

Nu skifter han i stedet til den slovakiske klub DAC på en ny lejeaftale.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE