
Foto: Shutterstock
Brøndby IF har taget afsked med et af de største talenter i klubben.
Klubben har solgt 16-årige Ekene Chukwuani til Ligue 1-klubben AS Monaco med omgående virkning.
Den talentfulde angriber er det største salg i Masterclass’ historie. Ifølge Foot Mercato lyder transfersummen på en pris, der svarer til 15 millioner kroner.
“Salget af Ekene, der er en meget talentfuld angriber, er et vidnesbyrd om det fantastiske arbejde, alle i Masterclass udfører med vores talenter,” siger Brøndbys fodbolddirektør Benjamin Schmedes til klubbens hjemmeside og tilføjer:
“Salget her er det største i Masterclass’ historie. Handelens størrelse kombineret med det faktum, at Ekene står med en kontrakt med udløb næste sommer gør, at vi mener, det er den rigtige beslutning at sende ham videre til en stor og ikke mindst perspektivrig adresse.”
“Han kommer til en klub, der har udviklet et væld af store spillere. Ikke mindst angribere. Det kan komme Ekene til gode, og det kan i dén grad også komme Brøndby IF økonomisk til gode på både kort og lang sigt.”
1 kommentar
Man må jo tro på at det var den eneste måde man kunne se en indtægt på det unge talent.
Eller økonomisk tvunget til et salg.
15 millioner et jo peanuts for et angrebs talent.
Eller ?