Officielt: Brøndby sender reserve til SønderjyskE

0

Officielt: Brøndby sender reserve til SønderjyskEChristian “Greko” Jakobsen, der ikke har kunnet bide sig fast på Brøndbys hold, skifter til SønderjyskE på en treårig kontrakt.

Efter halvandet år i Brøndby, hvor det aldrig er lykkedes at spille regelmæssigt, er Christian “Greko” Jakobsen nu fortid på Vestegnen.

Han skal dog fremover stadig spille i Superligaen, da SønderjyskE i dag meddeler, at de har skrevet kontrakt med den 23-årige offensivspiller.

“Vi er meget glade for, at det lykkedes at blive enig med både spiller og Brøndby IF om klubskiftet. Greko bliver en spændende, offensiv forstærkning, hvor han i kraft af sin størrelse og hurtighed kan tilføre holdet noget ekstra pondus.  Han har et ganske raffineret, teknisk niveau, og så er han snu og smart med bolden,” udtaler SønderjyskE’s sportschef Hans Jørgen Haysen til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Efter samtalerne med Greko har vi også fået bekræftet, at han er en ydmyg og jordnær type, som vil falde godt ind med resten af holdet. Han er hårdtarbejdende, og vi er helt overbeviste om, at han med endnu mere spilletid kan udvikle sig til en profil i Superligaen.”

Det blev til 44 optrædener for “Greko” i Brøndby-trøjen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE