Officielt: Brøndby siger farvel til slovakisk flop

0
Officielt: Brøndby siger farvel til slovakisk flop

Foto: Unisport

Filip Blazek fik aldrig succes i Brøndby, og nu skifter den 21-årige midtbanespiller permanent til slovakiske MFK Skalica, hvor han i foråret var udlejet.

Efter to år uden at være i nærheden af førsteholdet vinker Brøndby nu endegyldigt farvel til Filip Blazek.

Den unge midtbanespiller, der fik masser af rosende ord med, da han skiftede til vestegnsklubben i sommeren 2017, er nemlig blevet solgt til den slovakiske klub MFK Skalica.

I foråret var slovakken udlejet til netop MFK Skalica, som altså har været så tilfredse med Blazeks præstationer, at de har valgt at give ham en permanent kontrakt.

Det blev kun til tre optrædener i Brøndby-trøjen for Blazek, som til gengæld fik 12 kampe for MFK Skalica under sit lejeophold.

21-årige Blazek havde oprindelig kontrakt med de blå-gule frem til næste sommer.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE