Officielt: Brøndby tager afsked med Gammelby

0
Brøndby IF

Foto: Unisport

Brøndby har sagt farvel til 28-årige Jens Martin Gammelby, som er skifte til HamKam i den bedste norske række. Det bekræfter klubberne tirsdag.

Til sommer stod Jens Martin Gammelby til at have kontraktudløb med Brøndby, men allerede nu er højrebacken færdig i Superliga-klubben.

BIF meddeler således på sin hjemmeside tirsdag, at Gammelby skifter til HamKam i Norge.

Danskeren takker alle i og omkring Brøndby i forbindelse med sin afsked.

“Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til alle, jeg har mødt på min vej i Brøndby. Mine år i Brøndby IF har for mit vedkommende budt på sejre og nederlag, både som hold og personligt,” siger han ifølge klubbens hjemmeside og afrunder:

“Jeg vil også gerne takke for den opbakning, jeg har mødt fra Brøndby-fans igennem mine mange sæsoner i klubben. Det har jeg aldrig taget for givet. Tak,” lyder det fra Jens Martin Gammelby.

Backen nåede samlet set 67 førsteholdskampe i den gule trøje.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE