
Foto: Shutterstock
Cardiff har kun scoret 19 mål i 23 Premier League-kampe, og det prøver de nu at løse ved hjælp af klubbens dyreste indkøb til dato.
Klubben har nemlig købt den argentinske angriber, Emiliano Sala, i franske Nantes.
Sala har i denne sæson fundet vejen til netmaskerne 12 gange i sine 19 ligakampe for klubben.
Ifølge engelske medier, så betaler Cardiff godt 125 millioner kroner for angriberen, hvilket altså er rekord.
Klubbens hidtil dyreste indkøb var den defensive midtbanespiller, Gary Medel, som blev købt i sæsonen 2013/2014 for 13 millioner euro, hvilket svarer til 97 millioner kroner.
28-årige Sala har skrevet under på en kontrakt, som gælder til sommeren 2022.