Manchester United og Michael Carrick har forlænget samarbejdet med endnu en sæson, så midtbanespilleren nu er at finde på Old Trafford til 2016.
Michael Carrick kom til Manchester United i 2006 fra Tottenham, og han kan nu se frem til at fejre sit 10-års jubilæum på Old Trafford.
Carrick har nemlig forlænget sin kontrakt med De Røde Djævle med endnu en sæson, så midtbaneslideren og klubben nu har papir på hinanden frem sommeren 2016.
Michael Carrick har i denne sæson været fast mand på Louis van Gaals holdkort, når han ellers har været skadesfri. Således er det blevet til 15 Premier League-kampe for den 33-årige englænder, der har mere end 300 kampe for Manchester United på CV’et.