Officielt: Charlie Adam skriver med Liverpool

0

Officielt: Charlie Adam skriver med LiverpoolBlackpools Charlie Adam kan nu officielt kalde sig Liverpool FC-spiller. Sent torsdag gennemgik han lægetjek og underskrev en kontrakt.

Liverpool FC kunne sent torsdag aften annoncere, at den 25-årige midtbanespiller Charlie Adam havde gennemført det obligatoriske lægetjek, og sat sin underskrift på en kontrakt med klubben.

Adam kommer til Liverpool fra Blackpool, som rykkede ned i sidste sæson, og derfor var tvunget til at slippe en af holdets største profiler.

“Vi er glade for aftalen. Vores tålmodighed har båret frugt. Vi forsøgte, at underskrive en kontrakt med Charlie i januar, men Blackpool ønskede, at beholde ham, fordi de forsøgte på at overleve i Premier League på det tidspunkt,” fortæller Liverpools manager Kenny Dalglish til klubbens hjemmeside, og han fortsætter:

“Vi ser frem til at Charlie bliver en succes her. Han gjorde et stort bidrag til Blackpools hold sidste år, og vi ser frem til ham at gøre det samme bidrag her.”

Liverpool har ikke meddelt, hvor lang kontrakten med skotten er, men han ser meget frem til sine kommende år i klubben.

“Jeg har glædet mig til at spille her. Det har været en langvarig proces, men nu kan jeg ikke vente med at komme i gang og forhåbentligt bliver det en succesfuld periode i min karriere. Liverpool er en stor klub med fantastiske spillere og en dygtig manager. Jeg ser frem til forhåbentligt at vinde trofæer med Liverpool, fordi det er det, som tæller,” fortæller Charlie Adam til klubbens hjemmeside.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE