
Foto: Shutterstock
Den engelske kantspiller Callum Hudson-Odoi er skiftet fra Chelsea til Bayer Leverkusen på en lejeaftale, der gælder for resten af denne sæson.
Chelsea-kantspilleren Callum Hudson-Odoi havde en svær afslutning på den forgangne sæson, hvor en skade holdt ham ude i længere tid.
[YouPlaySinglePlayer video=”2714,4578,450809″ floating=”2″ ap mute]
I denne sæson har Hudson-Odoi så hovedsageligt set til fra bænken, og det har han nu taget konsekvensen af.
Således meddeler Chelsea på sin hjemmeside, at den 21-årige englænder er skiftet til Bayer Leverkusen på en lejeaftale.
Aftalen gælder for det resterende af denne sæson, men Thomas Tuchel og co. har mulighed for at kalde ham retur i januar.
Bayer Leverkusen-sportsdirektør Simon Rolfes er glad for tilgangen af Hudson-Odoi, som har en fortid i Chelseas ungdomsafdeling.
“Callum har spillet mere end 100 kampe for Chelsea, og han har bevist sig selv i Premier League og Champions League. Vi er glade for, at aftalen nu er kommet på plads,” udtaler Rolfes i en pressemeddelelse ifølge klubbens hjemmeside.
Callum Hudson-Odoi har kontrakt med Chelsea frem til sommeren 2024.