Officielt: Chelsea-flop sendes på græs i AS Roma

0

AS RomaMohamed Salah skal i den kommende sæson tørne ud for AS Roma, der har lejet Chelsea-spilleren med en købsoption.

Mohamed Salah blev i januar 2014 hentet til Chelsea fra FC Basel, men kantspilleren har endnu sit gennembrud på Stamford Bridge til gode.

Kun 13 Premier League-kampe nåede egypteren at spille for Chelsea, inden han i vinterens transfervindue blev udlejet til Fiorentina, og Salah fortsætter også efter sommerpausen i Serie A.

AS Roma har nemlig hentet den 23-årige offensivspiller på en etårig lejeaftale og har samtidig sikret sig en købsoption i aftalen med Chelsea.

”Jeg mener, AS Roma er en af verdens største klubber, og jeg er glad for at komme til holdet. Alle i denne klub har ambitioner, og alle ønsker at vinde mesterskabet. Alle spillere vil gøre det bedste for at gøre tilhængerne glade,” siger Mohamed Salah til Roma TV.

Mohamed Salah spillede en flot halvsæson for Fiorentino, hvor han i 16 Serie A-kampe nettede seks gange.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE